Bygningsagkyndige

Som bygningssagkyndig har man, ud over de generelle funktioner i Boligdok, adgang til funktioner til håndtering af bestillinger, dokumenter og oplysninger om besigtigelser.

Bestillinger

Under Bestillinger kan du vælge en bestilling og åbne dens detaljer.

Bestillingsdetaljer

Bestillingsoplysninger

Øverst på bestillingen vises ejendommens adresse og bestillingens aktuelle status. Her kan du også se blandt andet:

  • GUID og sagsnummer
  • Salg ID og salgsstatus
  • Forsikringsselskab
  • Bestillersystem
  • Modtagelsesdato og dato for salgsstatus

Forsikringskoncept og pakke

Under Forsikringskoncept & Pakke vises den valgte pakke samt eventuelle oplysninger om fornyelse af tilstandsrapport og eleftersyn.

Bestilte produkter

Under Bestilte Produkter vises produkterne i bestillingen. For hvert produkt kan du se bestillingstidspunkt, status og eventuelle tilgængelige handlinger.

Dokumenter

I sektionen Dokumenter kan dokumenter tilknyttes bestillingen. Du kan trække en fil ind i uploadfeltet eller klikke på Vælg fil.

Bemærkninger

Under Bemærkninger vises bemærkninger, der er registreret på bestillingen, med afsender og tidspunkt.

Annullering af bestilling

En bygningssagkyndig kan annullere en bestilling, hvis mægler eller sælger har fortrudt.

Knappen Annuller bestilling findes øverst på bestillingsdetaljerne.

Funktionen er kun tilgængelig, når der ikke er leveret dokumenter på bestillingen. Ved annullering sendes advis til ejendomsmægleren.

Besigtigelsesinformationer

Under Besigtigelsesinformationer kan du registrere oplysninger om besigtigelsen af ejendommen.

Besigtigelsesinformationer

Kontaktinformationer

Her kan du indtaste:

  • Ansvarlig afdeling: Den afdeling eller bygningssagkyndige, som står for besigtigelsen.
  • Telefonnummer: Kontakttelefonnummer.
  • E-mail: Kontaktadresse.

Besigtigelsestidspunkter

Der kan angives dato og klokkeslæt for:

  • Tilstandsrapport
  • Eleftersyn
  • Energimærke

Bemærkninger

I feltet Bemærkninger kan du skrive supplerende oplysninger om besigtigelsen.

Klik på Gem for at gemme oplysningerne.

Der sendes e-mail til ejendomsmægleren med de registrerede besigtigelsesoplysninger. Der sendes ikke e-mail til sælger, da det forudsættes, at den bygningssagkyndige har været i kontakt med vedkommende.

Statistik

Statistikfunktionen er tilgængelig for brugere med statistikrettigheder.

Der kan hentes to typer udtræk:

  • Bestillinger i perioden: Bestillinger inden for den valgte start- og slutdato.
  • Behandlingstider i perioden: Pakkebestillinger i den valgte periode med oplysninger til beregning af leveringstider for produkter og tilbud.

Brugsbetingelser

De gældende brugsbetingelser er tilgængelige i portalen.